Fra kørestol til robotben
Morten Elmholt, var ude for en cykelulykke, der har efterladt ham lam i benene. Han har nu siddet i kørestol i 14 år, men ved hjælp af et sæt robotben, blev det muligt for ham, at gennemføre Royal Run.
Af Sofie Guldager Larsen og Caroline Wilms
Det første stykke op ad Vestergade, er det hårdeste. Det går op ad bakke. Hans hænder kramper af at holde så intenst fast på krykkerne. Hver gang Morten læner sig fremover, hjælper robotbenene, der er spændt rundt om ben og hofter, ham med at tage et skridt. Mange, både børn og voksne, er mødt op, for at heppe på Morten og de andre deltagere i løbet. "Hvis der er en, der kommer til at ramme mine krykker, så vælter jeg”, tænker Morten.
Fra august 2016 til maj 2018 kørte Aarhus Kommune et projekt, hvor de gav to borgere mulighed for at prøve et exoskelet. Den ene af kommunens forsøgspersoner var 31-årige Morten Elmholt.
Det var en general i USA, der i 1965 byggede en tidlig udgave af et såkaldt exoskelet, som skulle hjælpe soldaterne med at løfte tunge ting. Mange år senere blev skelettet videreudviklet og kom på markedet i USA, da det kunne hjælpe mennesker, der havde været ude for en ulykke, med genoptræning.
Bedre fysisk helbred og livskvalitet
Baggrunden, for Aarhus Kommunes projekt, var at se, om brugen af robotben kunne forbedre borgerens livskvalitet og sundhedstilstand. Da kørestolsbrugere sidder ned hele tiden, har det konsekvenser for de indre organer. Overkroppen trykkes så meget sammen at både lunger, hjerte, mave/tarmfunktionen og urinvejene lider under det konstante pres. Derudover er sundhedstilstanden hos lammede kørestolsbruger generelt dårligere, og de plages ofte af smerter.
Exoskelettet kan afhjælpe flere af de sundhedsmæssige konsekvenser, da borgeren får mulighed for at rette sig op, hvilket fjerner det store pres på kroppens organer. Derudover hjælper robotten på borgerens selvhjulpenhed, og kan gøre det muligt for dem, at klare flere udfordrende aktiviteter.
Morten har siddet i kørestol i 14 år. Han var 17 år, da han under et landevejscykelløb røg gennem baggrunden på en bil. Ulykken forårsagede en rygmarvsskade, der har efterladt ham lam i benene.
Også Morten kan mærke en forskel, når han får mulighed for at komme op og stå med skelettet.
“Det er rigtig rart at komme op og stå, så jeg kan strække mine led ud, da de godt kan blive ømme efter en lang dag, hvor jeg sidder ned. Og så hjælper det også på spændinger i musklerne og oppustethed. Det er et typisk problem, for folk i kørestole, at fordøjelsen ikke altid fungerer lige godt,” forklarer han.
Selvom han er glad for at have muligheden for at komme op og stå, og selvom der er nogle sundhedsmæssige fordele ved det, har han det fortsat godt i kørestolen.
“Så slemt er det jo heller ikke at sidde i kørestol, så det er ikke fordi, der er det store afsavn i forhold til, hvad jeg kunne før,” fortæller Morten, der har skiftet landsholdet i landevejscykling ud med landsholdet i kørestolsrugby.
"Jeg har endnu ikke haft et uheld med exoskelettet på. Men det skal nok komme. På et eller andet tidspunkt, bliver jeg vel overmodig."
Selvom Morten sidder i kørestol, er han meget aktiv, og er blandt andet på landsholdet i kørestolsrugby.
Aarhus investerer flere penge
Projektets sundhedsmæssige resultater var så positive, at Aarhus Kommune har valgt at investere flere penge i exoskeletterne.
“Det har vi gjort for at forebygge komplikationer, og fremme livskvaliteten. Derudover får borgerne også nogle sundhedsmæssige gevinster på både lang og kort bane,” siger Pernille Christensen, der er projektleder og fysioterapeut for Center for Frihedsteknologi i Aarhus.
Udover at borgernes helbred påvirkes i en positiv retning, er der også en økonomisk fordel for kommunen at investere mere i robotterne. Der er nemlig lavet en beregning, der viser, at der på en periode på fire år, kan spares 700.000 kr. på i alt fire borgere, der får mulighed for at benytte skelettet. De besparelser kommer blandt andet fra færre udgifter til personlig hjælp og medfinansiering til indlæggelse.
Der er nu elleve borgere, der har søgt om at få et exoskelet. Indtil videre er det dog kun to borgerne, der er blevet godkendt. De skal nemlig igennem både fysiske og psykiske tests, for at blive godkendt.
“De bliver testet indenfor, hvor skadede de er, hvor gode deres mentale kompetencer er, samt om de passer i højde og vægt,” forklarer Pernille Christensen.
For at kunne passe et exoskelet, må man for eksempel ikke veje over 100 kg eller være over 190 cm høj.
Det var lige før, at det heller ikke var muligt for Morten Elmholt at blive godkendt til exoskelettet.
“Der var tvivl om, hvorvidt jeg kunne bruge skelettet, da jeg ikke har så meget balance i min overkrop. Men det var ikke noget problem.”
Foruden de positive resultater og besparelserne, får kommunen, ved hjælp af exoskelettet, også større mulighed for at gribe hurtigere ind og gøre en indsats for borgere, der får rygmarvsskader, så de kan forebygge, at de får tildelt førtidspension tidligt i deres liv, som det ser ud i dag.
Det var slet ikke meningen, at Morten skulle deltage i Royal Run. Det længste han har gået med skelettet er 300 meter. Planen var, at han skulle fremvise exoskelettet til de fremmødte til løbet, sammen med Sofie Mikkelsen, som er kommunens anden testperson af exoskelettet.
Sofie har trænet længere tid med skelettet og har derfor besluttet at gå de 1,6 km til løbet. Morten går med det første stykke, for så at fortsætte i kørestolen. Men konkurrencegenet går op i ham.
Morten slæber sig op gennem Aarhus’ gader, med en fysioterapeut i ryggen, der er med til at hjælpe, hvis der skulle blive brug for det. Han skal i hvert fald op forbi rådhuset, tænker han.
Exoskelettet i Danmark
Aarhus Kommune er frontløbere i at investere penge i skeletterne, så kørestolsbrugere kan bruge det i hverdagen, i de situationer, hvor det giver mest mening for dem.
Men exoskeletter er ikke ukendt i Danmark. Flere steder bliver det nemlig benyttet til for eksempel genoptræning.
På Vestdansk Center For Rygmarvsskader, hvor folk bliver indlagt efter sygdom eller ulykke, der har påvirket rygmarven, bruger de skelettet som et træningsredskab. Det er en del af deres træningstilbud, hvor patienterne bliver tilbudt at gå med skelettet en til to gange om ugen i tre kvarters varighed.
“Patienterne, der er indlagt på centeret, bruger skelettet til genoptræning i supplement med styrketræning og balancetræning. Det gør de for at genvinde hel eller delvis gangfunktion igen. Men vi har også patienter, der kommer bare for at træne med det, selvom der ikke er nogen udsigt til gangfunktion igen,” fortæller Eva Holme.
Også i erhvervslivet er der stor interesse for skelettet, da tunge løft og ensidigt arbejde er hårdt for kroppen og kan medføre diverse skader og problemer. Med et exoskelet, der spændes om lænden og armene, bliver den enkelte medarbejder hjulpet til at holde kroppen i en bestemt position eller til at udføre den samme bevægelse igen og igen, uden at medarbejderen bliver træt og nedslidt.
Virksomheden CC Jensen på Fyn er lige nu i gang med at teste denne form for exoskelet. Det er stadig meget nyt herhjemme, men lande som Kina og Japan, er længere fremme i skoene, når det gælder denne teknologi. Et exoskelet udviklet i Japan kan løfte op mod 89 kg., hvor det de benytter på Fyn, kan løfte op til 15 kg.
En ekstra dimension
Morten er en af dem, der, på trods af kørestolen, ikke behøver hjælp i sin hverdag. Hans lejlighed er nemlig indrettet efter stolen. Køkkenet er sænket, så han kan nå det hele i kørestolen, og overskabene, der normalt hænger på væggen, står på gulvet ude i entreen.
Derfor bruger han ikke sit exoskelet så ofte derhjemme. Men han arbejder på at bruge det mere i sit arbejde, og på at få en rutine med det, men det er ikke helt problemfrit.
“Jeg har haft problemer med, at mit blodtryk falder meget, når jeg kommer op og stå. Jeg får kvalme og bliver utilpas af det, og når jeg skal stå på arbejdet og koncentrere mig samtidig, kan det give nogle problemer. Men så længe, at jeg bevæger mig, når jeg står op, bliver jeg ikke dårlig,” fortæller han.
Selvom Mortens behov for at benytte skelettet som hjælpemiddel i hverdagen, ikke er så stort, er der dog særligt en ting, han sætter stor pris på ved at bruge robotbenene.
“Det er rart at komme op i øjenhøjde med folk. Det er noget, jeg nok havde undervurderet, men det betyder faktisk meget,” siger han. “Man får et helt andet perspektiv på verden, når man normalt sidder og kigger op på folk, når man snakker med dem. Det er ligesom om, at der bliver tilføjet en ekstra dimension.”
De sidste fem hundrede meter på ruten er brosten. Det er en udfordring og kræver meget koncentration, for stenene er blevet glatte grundet regnen. Men på trods af glatte brosten og kramperne i hænderne, giver han ikke op.
To timer efter, at han tog det første skridt over startlinjen, passerer han målstregen.
“Det var mega fedt, da jeg endelig kom i mål,” smiler Morten, da han husker tilbage på løbet i hjertet af Aarhus d. 10. juni 2019. “Men hvis jeg skal gøre det igen, kan jeg nok godt gøre det hurtigere.”
